Tilbage til Alle begivenheder

Hokus pokus, dit virke i fokus

I denne flok af forskellige kvikke, kreative hoveder findes garanteret virkelig god sparring, nye ideer og perspektiver. Til ‘Hokus pokus’ cirkler vi om en konkret udfordring i din virksomhed. Det foregår sådan, at én fra flokken præsenterer sit virke og en konkret udfordring, som hun ønsker sparring på. Herefter går hun i lyttemodus og modtager feedback fra hver deltager i cirklen. 

Fokuspersonen forbereder et oplæg på ca 5 min., der præsenterer følgende to ting:

1: Hendes virksomhed, hendes målgruppe og hendes tilbud til denne målgruppe.

2: Derudover skitserer hun en konkret udfordring: Hvordan skal jeg prissætte mit tilbud? Hvordan og hvor skal jeg få fat i min målgruppe? Skal jeg gøre X eller Y? Jeg vil gerne udvikle et nyt kursus, der giver deltagerne X, men jeg er tvivl om, hvor omfattende et kursus jeg skal planlægge? Jeg vil gerne ind i en ny branche, men jeg ved ikke hvor jeg skal starte?

Fokuspersonerne forbereder nogle helt konkrete spørgsmål, som de vil have cirklens input til. Det kunne fx være spørgsmål som:

  • Hvorfor lyder det, jeg har fortalt om, som noget, I ville/ikke ville købe

  • Hvilken rækkefølge skal jeg gøre tingene i?

  • Hvilke indvendinger kunne der være mod det, jeg her har skitseret?

  • Hvem kunne det være interessant for mig at tage kontakt til?

  • Hvordan kan jeg reklamere for mit tilbud på nye/andre måder?

Der er plads til to i fokus - vil du have den ene plads, så skriv til Sally.Sally@heltklart.dk

Forrige
Forrige
27. marts

MeditationsDans med Fie

Næste
Næste
3. april

Human design aften med Ylva