Tilbage til Alle begivenheder

Træn dit mod gennem autentisk dans og bevægelse

Vi glæder os så meget til åbne op for dette initiativ skabt af en af Kvindfloks aktive medlemmer Sarah Stilling Skrivergaard. Sarah skriver:

“Jeg inviterer dig til en times introduktion til autentisk dans og bevægelse. Hvorfor kalder jeg det ”autentisk” dans? Fordi vi arbejder med de impulser og bevægelser, der opstår i øjeblikket. Det handler om at bevæge sig frit i sin egen krop og på sin egen banehalvdel – uden at forsøge at være eller leve op til noget andet. Måske er du indadvendt den dag, eller måske kan du mærke, at musikken påvirker dig i en mere storladen og ekstrovert retning. Uanset hvad, handler det om at mærke sig selv og turde være sig selv i øjeblikket – i relation til de andre på gulvet. Vi udforsker også, hvordan det føles at være i sin egen krop, når andre ser på. Vi bruger 50 minutter på at udforske modet og de bevægelser, vi har lyst til, lige netop den dag.”

Hvad giver træningen?

  • Den styrker dit mod

  • Den forbedrer din evne til ikke at skulle please andre

  • Du får en kropslig fornemmelse af at være til stede i dig selv og din egen krop, mens de andre er ”der”

Når du står ved dig selv og viser, hvem du er – inklusive din sårbarhed – skaber du autentiske forbindelser til andre.

Om mig

Mit navn er Sarah Stilling Skrivergaard, og jeg er nyt medlem af Kvindflok. Jeg er uddannet journalist og arbejder med podcasts og kommunikation. Derudover har jeg en skuespilleruddannelse fra det nu lukkede Danske Filmskuespillerakademi (2017), hvor jeg har beskæftiget mig med autenticitet og filmskuespil – blandt andet gennem fri dans som en del af min skuespillertræning. Jeg er ikke professionel danser, så jeg kommer ikke med smarte moves eller ”rigtig” koreografi, men blot et ønske om at dele en træning, som jeg selv synes har været spændende og givende.”

Eventet er gratis for alle Kvindfloks medlemmer. Tilmeld dig her: kvindflok.nemtilmeld.dk

Forrige
Forrige
14. januar

Spirer i mørket/Drømme-workshop med Josefine Amalie

Næste
Næste
14. februar

Det Lysner - Collageworkshop med Oline Brønd